Kom lidt tættere på din lokale kandidat til Folketinget

Vi vil i en portrætserie komme lidt tættere på nogle af personerne i og omkring vores lokale vælgerforening i Frederikssund. I dette portræt kan du komme lidt tættere på Kjeld Haslund, som også er vores lokale kandidat til Folketinget.

Politik anno 2018 er markant anderledes end da Kjeld for første gang trådte ind på den politiske scene tilbage i 00érne. I dag er det politiske landskab langt mere populistisk og politikerleden er stor. ”Sådan som vores samfund er skruet sammen nu, er grotesk og udsultet. Tag fx syge mennesker, der tvinges igennem et enormt system, der klemmer livet ud af mennesker, som har brug for hjælp. Det er simpelthen forfærdeligt, at de stakkels mennesker bliver nødt til at gå i medierne, for at få hjælp. Systemet bliver forvaltet helt forkert, jeg kan komme med mange flere eksempler, men så kommer det her til at tage hele natten”

Der er ikke tvivl om, at Kjeld er passioneret om politik, og han har også øvet sig i mange år på at tage de politiske debatter. Hans familie er et broget kludetæppe af politiske holdninger – alt fra den yderste venstrefløj til højrefløjen og en onkel er sågar en af de ældste kommunister i Danmark. I 2005 stillede han op til byrådet og Folketinget og var derfor godt rustet til valgkampen. Og nu er han tilbage på scenen. I januar 2017 blev han valgt ind i bestyrelsen og er klar til valgkampen til Folketingsvalget 2019.

Læs portrættet her